torsdag den 24. oktober 2013

Blomkålssuppe


Blomkålssuppe er en klassisk cremet suppe, som til tider kan blive lidt kedelig. Men med noget spændende tilbehør til at putte oven på suppen, er den helt fantastisk.. Den kan både bruges til forret, hovedret eller evt. natmad.



Blomkålssuppe
(4 personer, hovedret. Sværhedsgrad:¤)

Blomkålssuppe
1 løg
1 fed hvidløg
1½ Blomkålshoved
½ l. mælk
½ l. bouillon
Olie til stegning

Bacon/blomkåls brunch
250 g. bacon
½ blomkålshoved
1 frisk chili


Blomkålssuppe
Hak løg og hvidløg groft, og svits det i lidt olie over middel varme, så de ikke tager farve. Skær blomkålen i mindre stykker og steg det med løg og hvidløg i ca. 10 min. Herefter hældes mælken og bouillonen i gryden. Lad det koge ved middelvarme 30-45 min, indtil blomkålen er mør. Lad suppen køle lidt af, og blend den. Når den er blendet varmes den op igen, og smag den til med salt og peber.

Bacon/Blomkåls crunch.
Hak chili fint, ønsker du crunhcen stærk, kan kernes steges med, ellers fjernes kernerne. Steg bacon og chili på en pande. Med en kartoffelskræller, eller mandolinjern laves fine små tynde skiver af blomkål, så det bliver til en form for couscous. Når baconen er færdig stegt, vendes blomkålen med bacon, og steges med i et par minutter.

Server suppen med brød.

Er men slet ikke til stærk mad, kan chili sagtens undlades.



1 kommentar:

  1. Meget lækker suppe :-)
    Jeg er bestemt både til suppe og stærk mad.

    Er du stoppet med at blogge?
    Julehilsner fra Maria.

    SvarSlet